Evangelist er en tværkirkelig missionsorganisation, som har til mål, at forkynde evangeliet om Jesus Kristus gennem foredragsvirksomhed, udgivelse af litteratur og musik samt socialt arbejde blandt mennesker i nød i ind- og udland.
Evangelist har sit udspring i pinsebevægelsen, som teologisk er solidt funderet i klassisk kristentro og lægger sig i forlængelse af den internationale, evangelikale og karismatiske tradition.
De pentekostale kirker har gennem historien ikke lagt samme vægt på nedskreven lære og trosbekendelser som andre kirkeretninger, ligesom de heller ikke går så højt op i gudstjenesteform, ritualer o.lign.
Det handler om indholdet, ikke om indpakningen. Og indholdet kan ikke diskuteres. Vi tror på hele Bibelen som Guds ord og den højeste autoritet, nedskrevet af mennesker ved Helligåndens inspiration.
Bibelen er manualen for god livsførelse, ikke bare i ord, men i kraft, så vi kan leve livet som kristen og gøre de samme gerninger, som Jesus Kristus, apostlene og andre kristne har det gennem op gennem kirkehistorien og frem til i dag.
Ikke blot gennem Ordets forkyndelse, men ved praktisk næstekærlighed, helbredelse af syge, udfrielse fra dæmoner, Helligåndens dåb, nådegaverne i funktion osv.
Evangelist er ikke en speciel trosretning, men en stillingsbetegnelse, som stammer fra det græske ord "evangelium" som betyder "godt budskab".
En evangelist er en budbringer af gode nyheder, hvilket vi gør med afsæt i Lausannetraktaten, der er de evangelikale kirkers målsætning vedrørende evangelisation i vor tid, vedtaget af kristne fra 150 nationer på en konference om verdensevangelisation i Schweiz.
Derudover bekender vi os lige som folkekirken til den apostolske trosbekendelse:
Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen.
Vi tror på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber.
Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.
Vi tror på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv.
Amen.