Da Henrik Jensen kom til Evangelist rehabiliteringscentret Vildkildegård i oktober 2002 var han langt ude. Han var blevet samlet op på gaden af et kristent ægtepar i Horsens, som havde fundet ham bevidstløs i rendestenen. De havde fortalt ham om Jesus, og nu nævnte de rehabiliteringscentret Vildkildegård som den sidste udvej, hvis han skulle reddes med livet i behold. Henrik var indstillet på forandring:
- Jeg havde hørt, at de behandlede alkoholikere med tre dages bøn og faste. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle tænke, men jeg havde den indstilling, at "uanset hvad de bilder mig ind, så er det det, der skal til". Jeg ville ikke leve, sådan som jeg gjorde og var klar over, at hvis jeg fortsatte med mit misbrug, så havde jeg måske kun et år tilbage at leve i, fortæller Henrik.

Henrik startede med at drikke i smug som ni-årig. Som voksen kunne han drikke to kasser øl om dagen, samtidig med at han passede sit job som chauffør.

20 år med alkohol
Henrik startede med at drikke i smug som ni-årig. Han fandt sammen med nogle ældre venner, som kunne betale for ham, og senere begyndte han at stjæle for at få råd til sin øl. Som teenager drak han åbenlyst derhjemme og da han blev voksen tog det overhånd. Han kunne drikke to kasser øl om dagen, samtidig med at han passede sit job som chauffør.
- Jeg kunne aldrig stå på benene når jeg steg ud af bilen, men bag rattet gik det bedre. Jeg kørte som turistchauffør og som lastbilchauffør. Det er uhyggeligt at tænke på, hvad der kunne være sket. Jeg havde aldrig samvittighedskvaler. Jeg sørgede bare for at skjule mit forbrug. Hældte øl på sodavandsflasker, tyggede tyggegummi og spiste stærk lakrids...
- I dag takker jeg Jesus for, at jeg aldrig har været skyld i nogens død. Det kunne have gået grueligt galt, siger han og nævner busulykken med danske skiturister i Tyskland tidligere på året som eksempel. Den kvindelige buschauffør som blev dræbt, var Henriks tidligere kollega, som han havde kørt sammen med i fem år.

I fængsel for indbrud og vold
Misbruget førte mange andre ting med sig som f.eks. kriminalitet. I starten af hans "karriere" fandt han sammen med nogle venner af samme skuffe som ham selv, og sammen begik de indbrud for at finansiere deres forbrug. Han havde mange forskellige kvinder, blev gift to gange, og fik fire børn, uden at det ændrede noget som helst. De kom i familiepleje, og han kom i fængsel. I alt fik han 80 dages hæfte i Horserød Statsfængsel for indbrud og vold. Nu skulle man tro Henrik havde lært lektien, men det var ikke tilfældet. Henrik angrede ikke sin gamle livsstil, men fortsatte i samme spor og syntes selv, han klarede det ganske godt:
- Dagen før jeg blev indsat fik jeg midlertidig forældremyndighed over min søn, og dagen før min løsladelse fik jeg permanent forældremyndighed, fortæller Henrik. Når det overhovedet kunne lade sig gøre, var det fordi hans tidligere kone var endnu længere ude end han selv var det på daværende tidspunkt. Det er seks år siden i dag.

Bøn og faste - uden abstinenser
Henrik havde sine egne planer, men Gud havde fat i den lange ende. Han begyndte at køre bus igen og en dag på vej til Barcelona mødte han en pige, som boede i Horsens. Det endte med at Henrik flyttede til byen, og her var det han mødte de kristne, som hjalp ham videre til Vildkildegård. Her blev han budt velkommen og fik sit eget værelse: - Jeg husker ikke ret meget fra de første tre dage med bøn og faste. Jeg sov det meste af tiden, men når jeg var vågen, kunne jeg mærke, at der skete noget. Jeg havde overhovedet ingen abstinenser. Det hele handlede om Jesus, fortæller han. Henrik kom til Vildkildegård den 13. oktober og tog imod Jesus den 16. oktober. Den 17. oktober blev han helbredt for en cyste på lårbensknoglen, og den 19. oktober blev han døbt. Det hele skete for to år siden i 2002. På Vildkildegård fik Henrik en ny familie. Det første halve år var han almindelig beboer. Herefter fik han lov at blive boende yderligere ni måneder og kom i lære som bygningsmaler hos en kristen malermester, hvilket han er meget glad for.

Henrik og Mona
I januar 2004 flyttede Henrik fra Vildkildegård. Ikke for at leve på egen hånd, men for at gifte sig med sin store kærlighed, Mona, som han havde mødt under opholdet på Vildkildegård. Mona havde været med til at bede for ham de første tre døgn, og siden havde de talt meget sammen og oplevet Guds ledelse i deres forhold. Henrik og Mona blev gift den 20. marts 2004 og siden er der sket mange ting, som Henrik i sin vildeste fantasi ikke har turdet drømme om.
- Jeg har spildt en masse år af mit liv, men Gud er ved at give mig det hele igen. Min ældste søn er kommet hjem, og nu har jeg fået den fulde forældremyndighed over min datter. Til jul kommer min søn på fem år hjem for første gang, siger Henrik. Henrik ser tilbage på tiden på Vildkildegård med stor taknemlighed: - Ind imellem savner jeg familien dér. Det var en god tid, og jeg kommer der så ofte jeg har mulighed for det. Når der kommer nye misbrugere, så er jeg med ude på gården og hjælpe med at bede dem igennem. Nogen gange er Mona med. Vores kald er at hjælpe mennesker i nød... evangelist

Evangelist avis nr. 4, år 2004

Du kan også møde Henrik i programmet "Forandring" her.