seo Google da ilk sayfa Seo Optimizasyon google ilk sayfada cikma
Need Help? Click Here!
Finn Kousgaard gik hjem uden krykker for første gang i fire et halvt år efter Christian Hedegaards foredrag om Åndens Magt i Frederiksværk. 

fejloperationJeg mærkede en stærk varme i højre skulder og højre knæ. Bagefter var smerterne væk, fortæller Finn Kousgaard fra Frederiksværk.

Jeg mærkede en stærk varme i højre skulder og højre knæ. Bagefter var smerterne væk, fortæller Finn Kousgaard fra Frederiksværk.
Da Finn Kousgaard fik øje på overskriften "Åndens Magt" bag på Ugeavisen den 2. april var han ikke i tvivl om, at han skulle af sted til foredraget, som blev afholdt på Magleblikskolen i Frederiksværk.
- Min kone og jeg havde set nogle udsendelser på tv om "klarsyn" og "åndernes magt", og vi troede, at omtalte foredrag handlede om det samme som disse udsendelser. Vi talte sammen om at tage af sted, og vi i havde set på TV nogle udsendelser som hedder klarsyn og Åndernes magt, og troede omtalte foredrag med Christian Hedegaard var det samme som disse udsendelser, fortæller Finn.
- Vi vidste ikke præcis, hvad vi kom for at opleve, men da vi kom til foredraget fik vi at vide, at der kunne ske meget, som ville virke uvirkelig og måske for nogle, underligt og mystisk. De sagde bl.a., at "nogle syge ville blive raske", og da de spurgte ud i forsamlingen, om der var nogle pskykisk syge, som ønskede helbredelse, rakte jeg hånden op, siger Finn.
Christian Hedegaard spurgte, hvad han fejlede, og det viste sig, at Finns problem var både psykisk og fysisk. Han tog nervemedicin og var blevet fejlopereret fem gange i sit højre knæ, senest i september 2002.

Fire proteser på to år
Finn Kousgaard fortæller, hvordan han i 1998 måtte opgive mit arbejde som tømrer pga. slidgigt. Herefter fulgte en lang række af operationer:
 

 1. Maj 1999. Hørsholm sygehus. Kikkertoperation. Finn får at vide, at det er nødvendig at indoperere et kunstig knæ.
 2. Marts 2000. Frederikssund sygehus. Ny kikkertoperation. Stillingen på protesen er ikke helt, som den skal være, så Finn bliver indstillet til en ny operation.
 3. Maj 2000. Hørsholm Sygehus. Lægerne prøver igen. Man forsøger at rette lidt på knæskallen. Det er tydeligt at se, at en korrektion ikke vil gøre Finn smertefri. Protesen sidder så skævt, at man anbefaler at udskifte den med en ny.
 4. Juli 2000. Hillerød Sygehus. Udskiftning af protese. Eksperterne tror, at alt er godt, men det er det ikke. Tværtimod.
 5. November 2000. Rigshospitalet. Ny protese indopereres for tredje gang. Finn døjer stadig med smerter. Efter gentagne kontroller og et møde med en professor i knæoperationer får han at vide, at Rigshospitalet burde kunne gøre det bedre.
 6. September 2002. Rigshospitalet. Protesen udskiftes for fjerde gang.


Ingen af disse indgreb hjalp tilsyneladende på problemet, og da Finn kom til "Åndens Magt" i april 2003, kunne han stadig ikke gå uden stokke på grund af smerter. Faktisk havde han gået med krykker eller siddet i kørestol konstant i fire et halvt år.
Oveni alt dette led Finn af smerter i højre skulder efter et brud. Skaden skete i Australien i april 2002, hvor han var af sted på en måneds ferie sammen med sin kone. Finn brækkede skulderen og en sene satte sig fast, hvilket han blev opereret for i marts 2003. Efterfølgende havde han mange smerter og kunne kun løfte armen op til cirka 30 grader.

Tror du på Jesus?
Finn skruer igen tiden frem til foredraget.
- Efter at have fortalt Christian Hedegaard om mine sygeproblemer, spurgte han om jeg troede på Jesus. Jeg må nok indrømme, at jeg var lidt tøvende. "Det tror jeg nok, jeg gør", svarede jeg, men det var åbenbart ikke godt nok, så han spurgte igen, og pludselig var jeg ikke længere i tvivl. "Ja", svarede jeg. Derefter blev jeg spurgt, om jeg troede, at Jesus kunne gøre mig rask. "Ja", svarede jeg, uden at tvivle på, at det kunne han, hvis jeg virkelig ønskede det, fortæller Finn.
- Min kone, som stod ved siden af mig, blev så spurgt om det samme, og vi tog hinanden i hænderne. Christian Hedegaard bad os, sammen med ham, om at bede en bøn. Vi bad Jesus om at helbrede mig, og under bønnen fik jeg en meget stærk varme i min højre skulder og i mit højre knæ. Min kone mærkede det også. En stærk varme bredte sig i begge hendes arme op til albuerne, siger Finn Kousgaard.
- Efter bønnen sagde Christian Hedegaard, at jeg skulle blive ved med at holde mine øjne lukkede og holde ham i hænderne og så følge ham. Da vi havde gået et stykke, bad han mig om at åbne øjnene. Vi stod foran en trappe. Min kone sagde, at jeg ikke kunne gå op ad trappen uden mine stokke. Hun skulle lige til at hente dem, da Christian Hedegaard stoppede hende. "Dem har han ikke brug for mere", sagde han, og bad mig gå op af trappen...

Svært at forklare
Finn Kousgaard husker tydeligt, hvordan han gik op af trappen, helt uden smerter, for første gang i fire et halvt år.
- Det er noget af det største, der er sket for mig, siger Finn.
Bagefter bad Christian Hedegaard ham om at løfte den højre arm helt op, hvilket han gjorde, helt uden smerter.
- Jeg har ikke haft smerter eller været træt, hverken i mit ben eller i min skulder siden, nu kan jeg gøre alt det jeg kunne før jeg blev syg, og får lavet noget af alt det, jeg ikke har kunnet i alle disse år såsom at ordne have. Det er en helt ny tilværelse, fortæller Finn,
- For mig er der ikke nogen tvivl om, at det har været Jesus´ mening, at vi skulle op til Christian Hedegaard's foredrag den aften, og at Jesus med Christian Hedegaard som bindeled og formidler ville gøre mig rask. Jeg er dybt taknemmelig. Hver eneste dag tænker jeg på Jesus og takker ham for hvad han har gjort for mig. Min kone er ovenud lykkelig, hun er også sikker på, at det var Jesus som var til stede den aften i Frederiksværk.
Der er nogen, som siger, at det er noget "flip", men jeg er sådan set ligeglad. Den nærhed, jeg oplevede, overvældede mig fuldstændigt. Det er svært at forklare, men jeg tror, jeg har været helt tæt på Jesus. Som mennesker er vil vi gerne sætte ord på, for at forstå alting, men nu hvor jeg er blevet rask, så behøver jeg ikke flere ord, uddyber Finn.
- Det har været vigtigt for mig at fortælle denne oplevelse til andre, fordi hvad Jesus har gjort for mig, har han også gjort for andre før mig, og vil gøre for andre også efter mig, slutter Finn Kousgaard overbevisende.

Evangelist avis nr. 2, år 2003

 
English (United Kingdom)

chatbanner
dk_e-magazine
dk_conquering
Micheel Saraj Høyer kom til Gørløse i november 2002 efter sit livs mørkeste periode, hvor hun var på stoffer og bare ønskede at dø... vejenudlille.jpg
Louise Pedersen er én af de personer, der medvirker som gæst i studiet i tv-programmet "Forandring". Her fortæller hun sin historie... louiselille
Nickolas Lohmann var en søgende sjæl, som i sit forsøg på at finde sandheden kom vidt omkring, indtil han oplevede Guds kraft for første gang... nickolas-lille2
Urenhed og pornografi truede med at ødelægge ægteskabet for Peter og Dorthe Jepsen, som efter terapi og rådgivning efterhånden så skilsmisse som den eneste udvej... peterogdorthelille
view_all_believeitornot