Af Henrik Madsen

Dette er mit vidnesbyrd om, hvordan jeg mødte Jesus. Først vil jeg fortælle kort om min baggrund, så I lærer at kende mig en lille smule. Jeg kommer oprindelig fra den herlige by Viborg, den ligger i dejlige Jylland. Jeg kommer ikke fra nogen speciel hellig eller troende baggrund. Jeg er barnedøbt og konfirmeret, men det betyder ikke altid så meget når det kommer til stykket. Mine forældre blev skilt, da jeg var fire, og med den far har jeg en lillebror. Min mor blev gift igen, og det fik jeg også en dejlig lillebror ud af. I midten af 9. klasse blev de dog skilt igen, men det var ikke den store overraskelse for mig. Jeg havde hørt dem skændes meget gennem de 12 år, de havde været gift.

Min barndom
Som barn var jeg generelt meget alene, men jeg snakkede ikke med nogen om det. Jeg havde ikke vanvittig mange venner, og dem jeg havde, begyndte at flytte efter 7. klasse, der hvor hele verden begynder at blive mærkelig og følelserne går amok.
Da jeg ingen venner havde, fik jeg ikke mine følelser ud, og at jeg var fyldt med mindreværd gjorde det ikke bedre. Mine forældre snakkede jeg heller ikke med, jeg fejede bare problemerne væk og prøvede at komme videre.
Det betød, at jeg havde svært ved at finde mig selv, og finde ud af, hvordan jeg var. Jeg gik bare rundt og var til, en genstand der fyldte op i klassen, jeg bidrog ikke rigtig med ret meget socialt.

En hård bølle
Tingene vendte lidt, da min mor mødte en mand fra Gørløse over Internettet, de blev kærester, og hun ville flytte over til ham. Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg ville med mit liv, så jeg valgte at flytte med, det gjorde min mellemste bror også, den mindste blev i Viborg hos sin far.
I Gørløse kunne jeg udvikle mig lidt og komme ud af noget af mit mindreværd, jeg blev mere "smart", farvede mit hår tisgult, fik flere armbånd og ringe, fik en ørering og blev en "hård bølle". Men det gav mig ikke en anden følelse, alt var tomt. Hele mit liv var tomhed, jeg var der stadig bare. Nu var jeg bare hård på ydersiden, men tom indvendig.
Jeg gik i byen for ikke at dø af kedsomhed, jeg begyndte at ryge lidt hash, nogle af mine venner var begyndt at sniffe det der hvide pulver, og jeg begyndte at komme længere og længere ud. Jeg var også begyndt at få selvmordstanker, for mit følelsesliv gik helt amok, og jeg havde ingen at dele det med, hverken godt eller dårligt.

Guds kraft
Torsdag den 28. november 2003 skete der en forvandling. Fire måneder forinden havde jeg mødt et par kristne drenge til en fest. De snakkede højt og flot om Jesus og hvad han kunne gøre. Vi udspurgte dem om alt muligt, vi var mega nysgerrige efter at høre mere, især efter det åndelige, mest fordi Åndernes Magt stadig kørte på TV2.
En tilfældig lørdag midt på efteråret, fik jeg en sms fra en af disse drenge, han spurgte om jeg ville hjælpe til med at istandsætte et hus i Gørløse. Jeg sagde ja af stadig uklare grunde, jeg regnede ikke med at få noget for det, men der skulle ske noget i mit liv.
Jeg begyndte at hænge ud nede i deres hus i Gørløse, de boede på det tidspunkt tre unge drenge på min alder i huset. Vi så bare film, hang i sofaen, en spillede måske guitar. Vi slappede bare af, og jeg følte mig velkommen hos dem.
Denne periode fortsatte et par måneder, jeg kom, og gik ikke før de havde børstet deres tænder og var på vej i seng. Når jeg gik hjem til mig selv kunne jeg mærke en ny fornemmelse, jeg lagde mærke til en ny kraft, et nyt
liv der var dér. Noget godt og behageligt, som jeg ikke havde, og jeg elskede det.
Denne torsdag blev noget helt specielt. Klokken har været halv tolv, da den ene af drengene spurgte mig om jeg ville opleve Guds kraft, den jeg havde hørt lidt om i de sidste par måneder. De spurgte sågar også om jeg ville tage imod Jesus, men jeg syntes på daværende tidspunkt at det var et stort skridt, så jeg takkede nej til tilbudet. Men det hindrede dem ikke i at bede for mig.

Frelsens dag
De var tre drenge, jeg var bare mig selv, vi rejste os op, tog hinanden i hænderne og stillede os i en rundkreds. De begyndte at bede i tunger, jeg havde hørt lidt om det, tror jeg, så jeg tog det ikke så tungt. Men mine ben begyndte så småt at sitre, stille og roligt i starten, men det blev værre og værre.
Jeg kan huske jeg tænkte, "det var da noget værre noget, kan I holde op med det". Men hvis jeg prøvede at få
dem til at stoppe, gik begge ben i krampe, da jeg havde prøvet det fire gange opgav jeg, og jeg lod dem ryste. Det spredte sig til hele kroppen, en varme, en fed fornemmelse, skræmmende men behagelig.
I løbet af kort tid rystede hele mit kadaver, intet på min krop kunne være i ro, og drengene råbte i tunger. Jeg
mærkede en ny energi strømme gennem mig, over mig, på kryds og tværs. Det føltes som en regn af ild som var lavet af kærlighed. Det gjorde ondt helt ind i mit hjerte, men i det hele havde jeg fred ved det.

To tanker
Jeg kan specielt huske to tanker der kom til mig. At klokken var mange og jeg skulle op i skole i morgen, "slip deres
hænder og se på klokken", men jeg nægtede, for så ville denne ild forsvinde. Den anden tanke var, "du har det varmt, slip deres hænder og smid din store trøje", men også her nægtede jeg, for jeg ville ikke miste denne ild der brændte over det hele. Denne oplevelse glemmer jeg aldrig, den er ikke til at beskrive med ord, det var som om Gud selv kom og tog fat i mine skuldre, rystede mig over det hele og sagde "Hallo Henrik, jeg findes altså", og jeg nød det.
På en eller anden måde fik jeg taget imod Jesus, fik ham lukket ind i mit hjerte og bedt om tilgivelse for mit liv. Jeg blev alligevel frelst, og noget nyt startede i mig.

Den store festdag
Dagen efter var fredag, den store festdag, og vi havde fest på HTX. Jeg var med i festudvalget, og derfor stod jeg i baren, dette betød let tilgang til alkoholiske drikke, og dette benyttede jeg i stor stil. Jeg snakkede også med
en af mine kammerater, vi aftalte at jeg snart skulle komme forbi, han skulle nok sørge for noget tjald. Senere på aftenen stod jeg i køen til diskoteket, jeg kunne næsten ikke gå eller tale. Kun lige dagen efter jeg havde mødt Jesus. Men noget nyt væltede frem i mig, der i køen på store festdag. Jeg havde lige pludselig ikke lyst til det mere!
Jeg bad Jesus om at gøre mig ædru, jeg ville ikke være fuld, jeg ville være fri for det, jeg skulle nok lade være med at drikke mere den aften, jeg ville bare være ædru. Det skete som jeg bad, inden jeg var inde, var jeg ædru. Jeg var forvandlet, jeg havde fået en ny tankegang.

Total forandring
Jeg var ikke helt klar over hvad der var sket, jeg opførte mig bare anderledes, jeg holdt op med at bande, bare sådan umiddelbart. Jeg syntes ikke byen var sjov længere, og dårlige, urene jokes var ikke sjove mere. Jeg hev plakater ned af mine mure, skrabede en meget let påklædt dame af mit telefon cover, og ridsede et kors i det i stedet for. Jeg smed en lille sød djævlebamse ud, den var bare ikke sød mere. Ingen sagde det til mig, men jeg var forvandlet, og jeg gad ikke det liv mere.
En uge senere blev jeg døbt med Helligånden, jeg begyndte at tale i tunger, og jeg fik en ny ven. Den 8. december blev jeg døbt, en meget frisk og impulsiv dåb, også ved midnatstid. Problemet var at det var så sent, så dem med badekar var gået i seng, men den klarede vi med en bil. Med den kørte vi nemlig ud til den nærmeste sø, og der midt i mørket og lyset fra bilen blev jeg døbt. Det var ikke så slemt eller koldt, jeg kunne allerede mærke mine tær igen efter en halv times tid. En måned senere flyttede jeg ind hos de tre drenge, helt præcis den 3. januar 2004.

Familien
Min familie har taget det lidt blandet, men mest positivt. For mig er det bare nogle gange svært at kombinere et nyt liv med det gamle. Det er også svært at gå fra teenager til voksen og samtidig tage hensyn til alle mennesker her på
jorden. Men jeg kan ikke gøre andet end at følge mit hjerte. Jeg ved, at jeg elsker alle i min familie, både min mor og min far, mine brødre, nye mødre og søskende, tanter, onkler, fætre og kusiner. Selv dem i Sverige elsker jeg, for de er nogle dejlige mennesker alle sammen...

Min nye ven
Jeg havde fået mig en ny ven, Helligånden. Jeg begyndte at snakke med ham om alle ting, jeg fik alt det ud, som jeg havde i mig. Jeg kunne stadig ikke dele det med mennesker, men jeg havde da min nyeste ven, og han elskede mig.
Jeg kan huske at de andre drenge nogle gange gik en tur "sammen med Jesus". Jeg tænkte at det var da en tosset ide, men jeg måtte selv prøve det, det lød spændende. Jeg tog et par støvler på, en stor jakke og hele molevitten. Jeg gik ud af huset, ud til vejen, og der stod jeg så, ude at gå med Jesus. Men jeg vidste bare ikke, hvordan man gjorde, så langt havde jeg ikke tænkt!
Så jeg gik bare og snakkede lidt med ham omkring livet, bad lidt, sang en lille smule, bad lidt i tunger. Så gik jeg hjem igen, jeg havde gået min første tur med Jesus. Det var en dejlig dag.
Listen over de ting, jeg siden hen har oplevet med min nye ven, kan vist ikke beskrives på 1000 sider, for de er
mange. Jeg har oplevet hans nærvær så stærkt, så jeg ikke har kunnet trække vejret, men bare stortudet. Jeg har grinet, så det har føltes som om mine lunger faldt ud, jeg har danset, så mine ben har været ved at falde af. Jeg har ligget, jeg har stået, knælet, råbt, hvisket, jeg har hygget mig, jeg har bedt, jeg har brokket mig, og Han har hørt på mig.

Bondefangeri?
Jeg har fundet ud af at kristenlivet er en dejlig dans på smukke roser, i bare tæer. Problemet er bare at stilken
stadig er på rosen, så det stikker helt vildt.
Der har været kampe i mit liv, men jeg overlever dem, og de gør mig stærkere. Jeg har ikke andet i hovedet end Jesus, jeg kan ikke lade ham være, og Han nægter at lade mig være. Lige meget hvor sort det hele ser ud, kommer Han og giver et glimt mere af sin herlighed, og så er jeg solgt igen, elsker ham på ny igen. Når det hele bare svæver på en lyserød sky, så kommer han med sin formaning, underviser mig i livet, og bringer mig videre.
Nogen gange når jeg sover, så mærker jeg et nærvær som er helt utroligt, og det hænger i luften når jeg vågner. Jeg oplever også hvordan han er med mig hver dag i det praktiske. Jeg læste Esajas 28;26, stedet må I selv læse, men det at Gud lærer bonden, hvordan han gør, åbnede en ny dør for mig. Når jeg arbejder fortæller Han mig, hvordan jeg skal gøre det, helt ned i mindste detalje. Så på den måde har han bondefanget mig, for jeg har ikke andre muligheder end at følge ham. Hvem kan undvære sådan en ven?

Evangelist avis nr. 1, år 2007

Hør også Henrik fortælle om sit forhold til Helligånden i prgrammet "Forandring" her